Gustav Mahler | |
---|---|
Information | |
Født | 7. juli 1860 Kaliště[1], Tjekkiet, Kaliště, Tjekkiet |
Død | 18. maj 1911 (50 år) Wien, Østrig |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Sepsis, Endocarditis |
Gravsted | Grinzing kirkegård |
Statsborger | Østrig-Ungarn |
Far | Bernhard Mahler |
Mor | Marie Herrmann |
Ægtefælle | Alma Maria Schindler (1902-1911) |
Børn | Maria Anna Mahler, Anna Mahler |
Sprog | Tysk |
Genre | Kammermusik, klassisk musik, symfoni |
Beskæftigelse | Dirigent, klassisk komponist, komponist, bandleader |
Kendte værker | |
Symfoni nr. 1, Symfoni nr. 2, Symfoni nr. 5, Symfoni nr. 8, Symfoni nr. 9 | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Gustav Mahlers hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Gustav Mahler (født 7. juli 1860, død 18. maj 1911) var en østrigsk komponist og dirigent. Han regnes for en nøglefigur i overgangen fra det 19. århundredes romantik til det 20. århundredes modernisme. Mens Mahler allerede i sin levetid blev anerkendt som en af musikhistoriens største dirigenter, opnåede hans egne værker først bred anerkendelse efter hans død. Hans musik blev glemt og endda gjort forbudt i store dele af Europa under naziregimet, men i slutningen af det 20. århundrede blev hans værker genopdaget af en ny generation af musikelskere. I dag er Mahler en af de mest opførte og indspillede komponister nogensinde, og i 2016 blev tre af hans symfonier rangeret blandt musikhistoriens ti bedste af BBC Music Magazine.
Mahler blev født i Bøhmen, det nuværende Tjekkiet, som dengang var en del af Kejserriget Østrig. Han voksede op i en tysktalende, jødisk familie og udviste allerede som barn et bemærkelsesværdigt musikalsk talent. Efter sin dimission fra konservatoriet i Wien i 1878 påbegyndte han en opadgående karriere som dirigent ved forskellige europæiske operahuse. I 1897 nåede hans karriere et højdepunkt, da han blev udnævnt til direktør for Wiener Hofoper. For at sikre sig denne prestigefyldte stilling konverterede Mahler til katolicismen. Alligevel blev hans tid i Wien præget af vedvarende antisemitisk kritik fra byens presse. Trods modgangen opnåede han stor anerkendelse for sine innovative opsætninger og fortolkninger af komponister som Richard Wagner, Wolfgang Amadeus Mozart og Pjotr Iljitj Tjajkovskij. I sine sidste leveår arbejdede Mahler som direktør for både Metropolitan Opera og New York Philharmonic i USA.
Mahlers oeuvre er relativt begrænset, da han som aktiv operadirigent kun havde sparsom fritid til at komponere. Hans værker er dog præget af stor ambition og omfatter primært orkester- og korværker. Med undtagelse af hans 2. og 8. symfoni, som ved deres uropførelser i henholdsvis 1895 og 1910 blev modtaget med begejstring, fik hans værker ofte en kølig modtagelse i samtiden. Det tog mange år, før Mahlers musik opnåede bred anerkendelse. Blandt hans umiddelbare arvtagere finder man den såkaldte Anden Wienerskole med komponisterne Arnold Schönberg, Alban Berg og Anton Webern. Senere blev også Dmitrij Sjostakovitj og Benjamin Britten stærkt inspireret af Mahler. I 1955 blev Internationale Gustav Mahler Gesellschaft grundlagt med det formål at udbrede kendskabet til Mahlers liv og virke.