Warrior | |
---|---|
Klasse | |
Type | Panserskib |
Klasse | Warrior-klassen |
Søsterskibe | HMS Black Prince |
Historie | |
Værft | Thames Ironworks, London |
Påbegyndt | 25. maj 1859 |
Søsat | 29. december 1860 |
Taget i brug | 24. oktober 1861 |
Udgået | 31. maj 1883 |
Skæbne | Bevaret som museumsskib |
Tekniske data | |
Deplacement | 9.137 t |
Længde | 115,9 m |
Bredde | 17,8 m |
Dybgang | 7,9 m |
Fremdrift | Maskineri: 5.267 HK, 10 kedler, én skrue. Sejl: Fuldrigget |
Fart | 14,1 knob |
Rækkevidde | 2.100 sømil ved 11 knob. (850 t kul) |
Panser | 114 mm (max) sidepanser af jern |
Besætning | 707 |
Artilleri | 10 styk 110 pund bagladere, 26 styk 68 pundere 4 styk 87 mm bagladere 1868: 4 styk 20,3 cm forladere 28 styk 17,8 cm forladere 4 styk 87 mm bagladere |
HMS Warrior var det første britiske panserskib og blev bygget som svar på det første (franske) panserskib La Gloire, der blev søsat samme år som Warrior blev bestilt.
Da det var færdigt i oktober 1861, var Warrior langt det største, hurtigste, bedst bevæbnede og bedst pansrede krigsskib i verden. Hun var næsten dobbelt så stor som La Gloire, og overgik det franske skib i både hastighed, panser og bevæbning.
Warrior bød ikke på radikal ny teknologi, men for første gang sås en kombination af dampmaskineri, riflede bagladekanoner, jernskrog og jernpanser samlet i ét skib, der var større end hidtil set.
Dens bygning var startskuddet til en intens konkurrence mellem kanoner og panser, der varede, indtil krigsflyene gjorde slagskibene forældede under 2. verdenskrig. I dette kapløb blev hun selv hurtigt forældet, og blev udrangeret i maj 1883. Hun er nu museumsskib og ligger i Portsmouth Historic Dockyard, der er en offentligt tilgængelig del af Flådestationen i Portsmouth i Storbritannien.