Hadsund Centrum Hadsund
| |
---|---|
Overblik | |
Bydel: | Hadsund Centrum |
Postnr.: | 9560 Hadsund |
Kommune: | Mariagerfjord Kommune |
Indbyggertal kommune: | 41762 (2024) |
Indbyggertal bydel: | 2.000 (2010) |
Sogn(e): | Vive-Hadsund Sogn |
Udsigt til Centrum fra Hadsund Syd. | |
Oversigtskort | |
Hadsund Centrum (Hadsund Midtby) er Hadsunds centrale bydel mellem Mariager Fjord mod syd, Rosendal mod nord og Øgadekvarteret mod øst. Der er ca. 2.000 indbyggere i Hadsund Centrum. Det er dermed den tættest befolkede bydel i Hadsund.
Hadsund Centrum består af mange lejligheder med ganske få parcelhuse og rækkehuse. Der er ca. 60 forretninger: tøjbutikker, banker, restauranter, cafér osv. Bydelen rummer også seks supermarkeder/dagligvareforretninger, et rådhus, posthus, kontorfællesskabet Jacob Møllers Gård og indkøbscenteret Hadsund Butikscenter.[1] Nørregade, Østergade, Vestergade, Himmerlandsgade, Randersvej og Alsvej er de veje som giver adgang til bydelen.
Midtbyens bygninger er opført ca 1855-1946. Størstedelen er bygget i røde mursten og fremtræder med blanke eller malede facader. Enkelte bygninger er skalmuret eller påsat anden facadebeklædning.[2]
Hadsund Centrum vil i de kommende år gennemgå en større byomdannelsesproces både på Slagterigrunden, hvor bydelen omdannes fra traditionel industri til en moderne oplevelsesby, boligby og handelsby. Der er en lokalplan for projektet fra 2013-2014, og arbejdet med nedrivning af slagteribygningerne og Det Gamle Maskinsnedkeri at kunne begynde.[3]
Byomdannelsesproces på Havnepladsen eller den tidligere Tømmerhandelsgrund nord for Hadsund Havn udgør ca. 5,4 ha. Det er mod syd afgrænset af fjorden, mod øst af Himmerlandsgade/Randersvej, mod nord af Storegade og mod vest af Skovvej og Strandvej. Havnepladsen rummede tidligere tømmerhandel, færgegård og falckstation. Pladsen har siden 2006 været ryddet for bygninger. Der har siden 2007 været et ønske om at skabe et rekreativt bymiljø, men det har vist sig vanskeligt at gøre de eksisterende planer til virkelighed. I 2013 udarbejdede Mariagerfjord Kommune en rammelokalplan. Det nye område kommer til at rumme både boliger, dagligvarebutikker en bypark, og mindre erhverv.[4][5]
Det ønskes at Fjordens vand trækkes ind i området i en kanal. Der gives samtidig muligt at etablere et ”soppe”-bassin, der vil blive mulighed for aktiviteter som isætning og optagning af kajak.[6]