Hadsund Syd Hadsund Husene | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Motto | På Hadsund Syd | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Mariagerfjord Kommune | ||||
Sogn | Falslev-Vindblæs Sogn | ||||
Grundlagt | Nævnt første gang i 1487 som Sundkrogen | ||||
Postnr. | 9560 Hadsund | ||||
Demografi | |||||
Hadsund Syd byområde | 429[1] (2024) | ||||
- Areal | 0,57 km² | ||||
Kommunen | 41.762[1] (2024) | ||||
- Areal | 792,92 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.hadsundby.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Hadsund Syd (udtale: [ha̝ð̠ˠ̞ˈsɔ̟̝nˀ ˈsyð̠ˠ̞]?) er et byområde eller en soveby få hundrede meter syd for Hadsund på Mariager Fjords sydlige bred med 429 indbyggere (2024)[1]. Byen er vokset op ved det gamle færgested ved Mariager Fjord.
Byområdet fungerer i praksis som en bydel til Hadsund med 5.394 indbyggere (2024)[1] på nordsiden af Mariager Fjord. Afstanden til Hadsund udgøres af den 252 m lange Hadsundbro. Dermed er afstanden til Hadsund mere end 200 m, og Danmarks Statistik betragter det derfor som et selvstændigt byområde.
Før 1880'erne blev lokaliteten kaldt Hadsund Huse, i 1883 blev den kaldt Sønder Hadsund indtil 1970'erne, derefter blev den kaldt for Hadsund Syd. Selve byen kan spores tilbage til 1890, mens stedet kan spores tilbage til 1486 under navn Sundkrogen; senere i 1854 blev det til Hadsund Huse (Sønder Hadsund Huse), dernæst Sønder Hadsund indtil 1970'erne, hvorpå den blev kaldt Hadsund Syd.[2] Hadsund Huse er senere blevet brugt til de huse der lå i den nordlige del af Hadsund, som senere er blevet kendte som bydelen Hadsund Huse.[3]
Færgeriet havde hjemsted på sydsiden af fjorden indtil 1772, hvor det blev flyttet på fjordens nordside til Hadsund. I 1904 blev færgeriet erstattet af en fast broforbindelse mellem Hadsund og Hadsund Syd.
Byens største virksomhed er Rikki Tikki Company, som blandt andet er kendt for sine Trip Trap Nisser.[4] Udover den findes der også en genbrugsbutik og Færgekroen med et lille hotel (Hotel Syd). Byen har sin egen lille lystbådehavn for enden af Færgevej ved det gamle færgested.