Hans Poelzig | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 30. april 1869 Berlin, Tyskland |
Død | 14. juni 1936 (67 år) Berlin, Tyskland |
Gravsted | Alter Friedhof Wannsee |
Mor | Clara Henriette Maria von Hanstein, Countess of Pölzig[1] |
Ægtefælle | Marlene Moeschke-Poelzig |
Børn | Ruth Poelzig, Peter Poelzig |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Technische Hochschule Berlin (1888-1893), Technische Universität Berlin |
Elev af | Hugo Hartung, Friedrich Adler, Carl Schäfer |
Medlem af | Verein für Geschichte Dresdens[2], Der Ring, Deutscher Werkbund (fra 1908) |
Beskæftigelse | Kunstmaler, universitetsunderviser, arkitekt, militærperson (1894-1895), designer, bygningsofficer (1916-1920) |
Arbejdsgiver | Ministeriet for offentligt arbejde (1895-1899), Staatliche Akademie für Kunst und Kunstgewerbe Breslau (fra 1900), Technische Hochschule Berlin (fra 1924), Akademie der Künste (fra 1920) |
Arbejdssted | Frankfurt am Main, Wrocław, Luboń, Berlin |
Elever | Helmut Hentrich, Erich Boltenstern, Dieter Oesterlen |
Kendte værker | Fire Kupler Pavillion, Wrocław, I.G. Farben, Babylon (Kino), Mosaikbrunnen, Geschäftshaus an der Junkernstraße med flere |
Bevægelse | Ekspressionistisk arkitektur |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Schinkelpris (1896), æresdoktor ved universitetet i Stuttgart |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Poelzig (født 30. april 1869 i Berlin, død 14. juni 1936 samme sted) var en tysk maler, arkitekt, scenekunstner og professor. Det er særligt hans bidrag til ekspressionistisk arkitektur og Neue Sachlichkeit som huskes i dag.
Den 18. november 2015 indviede Friedrichstadt-Palast Berlin til ære for sine stiftere Max Reinhardt, Hans Poelzig og Erik Charell under festlige former mindesmærket ved Friedrichstraße 107.