Hans Christian Andersen | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Musical |
Instrueret af | Charles Vidor |
Manuskript af | Myles Connolly Moss Hart Ben Hecht |
Medvirkende | Danny Kaye |
Fotografering | Harry Stradling Sr. |
Klip | Daniel Mandell |
Scenografi | Antoni Clavé |
Musik af | Frank Loesser |
Produceret af | Samuel Goldwyn, Samuel Goldwyn Productions |
Distributør | RKO Radio Pictures |
Udgivelsesdato | 25. november 1952 |
Længde | 112 min |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Budget | $ 4.000.000 (USD) |
Indtjening | $ 6.000.000 (USD)[1] |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hans Christian Andersen er en Hollywood-musicalfilm fra 1952, instrueret af Charles Vidor, med tekst og musik af Frank Loesser. Den blev produceret af Samuel Goldwyn Productions. Historien blev skrevet af Myles Connolly og omskrevet til manuskript af Moss Hart og Ben Hecht (ukrediteret). Historien er en fuldstændig fiktiv romantisk historie som omhandler livet af den berømte danske digter og historiefortæller H.C. Andersen. Titelrollen blev spillet af Danny Kaye. Filmen var en international success ved dens udgivelse.
Filmen er på ingen måde en korrekt biografisk beskrivelse af H.C. Andersens virkelige liv. Filmens indledning beskriver da også filmen som værende "ikke en fortælling om hans liv, men et eventyr om hans fantastiske eventyr." En stor del af historien er fortalt gennem sang og ballet og omfatter mange af H.C. Andersens mest berømte eventyr som Den Grimme Ælling, Tommelise, Kejserens Nye Klæder og Den Lille Havfrue.
Filmen blev i 1974, af skuespilleren og sangeren Tommy Steele, sat op som teatermusicalen 'Hans Andersen' i London og findes også i en dansk oversættelse.
En studieindspilning af sangene fra filmen blev, kort efter filmens udgivelse, udgivet af Decca, med Danny Kaye, Jane Wyman, og et baggrundskor. Albummet indeholdte også to originale sange af Sylvia Fine lavet specifikt til albummet, "Uncle Pockets" og "There's a Hole at the Bottom of the Sea", samt Danny Kayes indtaling af to historier om Tubby the Tuba af Paul Tripp.