Hans Driesch

Hans Driesch
Personlig information
Født	Hans Adolf Eduard Driesch 28. oktober 1867 Bad Kreuznach, Rheinland-Pfalz, Tyskland
Død	16. april 1941 (73 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland
Gravsted	Neuer Johannisfriedhof, Leipzig
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Freiburg Universitet, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Gelehrtenschule des Johanneums
Medlem af	Académie internationale d'histoire des sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, Heidelbergs Videnskabelige Akademi (1917-1920, fra 1920)
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, zoolog, filosof, biolog
Fagområde	Embryologi, biologi
Arbejdsgiver	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Leipzig Universitet, Universität zu Köln
Arbejdssted	Leipzig, Heidelberg, Köln
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hans Adolf Eduard Driesch (28. oktober 1867 - 16. april 1941) var en tysk biolog og filosof.

Driesch har som zoolog skrevet flere arbejder i eksperimentel morfologi, hvor såvel æg som larver og fuldvoksne dyr udviklingsfysiologisk er behandlet. Gennem disse og andre skrifter som Analytische Theorie der organischen Entwicklung (1894) og Organische Regulationen (1901), blev Driesch under en 15 års periode en af de ledende forskere inden for determinations- og regenerationslæren. Driesch skrev også Die Biologie als selbständige Wissenschaft (1893) og Von der Methode der Morphologie, hvori han kritiserede såvel darwinismen som den ældre biologiska videnskab. Driesch spekulationer omkring livets opkomst førte ham over til filosofi, og i 1909 tog han officielt skridtet fuld ud, da han ansattes som docent i naturfilosofi ved Heidelbergs universitet. I 1918 blev han honorærprofessor i filosofi sammesteds og i 1919 tiltrådte han en stilling som ordinær professor i filosofi i Köln, en stilling han havde til 1921, da han tiltrådte en lignende stilling ved universitetet i Leipzig. Blandt hans skrifter må nævnes Der Vitalismus als Geschichte und als Lehre (1905), Philosophie des Organischen (1909, 4. oplag 1928), Ordnungslehre (1912, 2. oplag 1923) samt Wirklichkeitslehre (1917). I sin Grundprobleme der Psychologie, ihre Krisis in der Gegenwart (1926) fremhæver han modsætningen mellem psykologiens og de naturvidenskabelige metoder og tillige sin interesse for parapsykologiske fænomener.