Hans Pilgaard | |
---|---|
Født | 2. august 1963 (61 år) Blovstrød |
Højde | 185 cm |
Ægtefælle | Henrik Torp (g. 2003; sk. 2012) Jobbe Pilgaard (g. 2016) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Frederiksborg Gymnasium og HF (til 1982) ![]() |
Beskæftigelse | Journalist, stemmeskuespiller ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hans Pilgaard Nielsen (født 2. august 1963 i Blovstrød) er dansk journalist og tv-vært og har siden 1995 arbejdet på Nordisk Film. Han er dog oftest udlejet til TV 2.
Hans Pilgaard er student fra Frederiksborg Gymnasium og HF i 1982. Efter sin uddannelse som journalist, blev han vært på TV 2 Nord og TV 2 Danmark. Hans Pilgaard har stået i lære på Berlingske Tidende.
I 1997 tiltrådte Hans Pilgaard som morgenvært på TV3's morgenprogram Go' morgen men blev ved programmets nedlukning sluset videre til andre værtsjobs. Bedst kendt er Hans Pilgaard nok for sit mangeårige værtsskab på TV 2-programmet Go'aften Danmark. I 2007 trådte Hans Pilgaard for en stund ud af denne rolle og supplerede den med værtsskabet på TV 2-quizzen Hvem vil være millionær? og Gi' mig 5.
Den 11. august 2020 udkom første afsnit af serien Tilbage til 9. A på TV 2, hvor Hans Pilgaard opsøger sine gamle klassekammerater på Blovstrød Skole. Han startede projektet i oktober 2017 sammen med fotograf Rune Nygaard og det var færdigt to år senere.[1]
Hans Pilgaard har udmærket sig ved offentligt at stå frem med sin homoseksualitet og har ligeledes modtaget en pris af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for sin åbenhed omkring sit privatliv og sin seksualitet.
Udover at arbejde som tv-vært har Hans Pilgaard haft en mindre rolle i filmen Sprængfarlig bombe.