Harald 3. Hen | |
---|---|
Konge af Danmark | |
Regerede | 1076 – 17. april 1080 |
Forgænger | Svend 2. Estridsen |
Regent | Harald 3. Hen |
Efterfølger | Knud 2. den Hellige |
Ægtefælle | Margrethe Asbjørnsdatter |
Fulde navn | Harald Svendsøn |
Hus | Jellingdynastiet |
Far | Svend Estridsen |
Mor | Ukendt frille |
Født | ca. 1041 |
Død | 17. april 1080 |
Hvilested | Dalby Kirke |
Religion | Kristen |
Harald Hen (ses også stavet Hén eller Hejn, Harald 3., født ca. 1041 – død 17. april 1080) var søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1076-1080. I 1069 deltog han i det sidste vikingetogt til England, hvor man forsøgte at udnytte englændernes utilfredshed med Vilhelm Erobreren, der havde invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge. Men de danske vikinger kunne ikke hamle op med den normanniske rytterhær og rejste hjem med uforrettet sag. Da Svend døde, var der to kandidater til tronen, sønnerne Harald og Knud. På et møde ved Isøre skulle stormændene vælge mellem de to kongsemner. Harald opfattedes som mere fredelig, mens Knud ville forsøge at tilbageerobre England. På mødet blev Harald kåret til konge af Danmark.