![]() | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.(januar 2015) |
Harry James Potter | |
---|---|
Medvirker i
Harry Potter-serien | |
![]() 15. november 2010 | |
Information | |
Første gang set | Harry Potter og De Vises Sten |
Sidste gang set | Harry Potter og Dødsregalierne |
Skabt af | J.K. Rowling |
Spillet af | Daniel Radcliffe |
Kaldenavn | Harry Potter |
Fødselsdag | 31. juli 1980, Godricdalen, West Country, England, Storbritannien |
Familie | Petunia Dursley (Moster) Vernon Dursley (Onkel) Dudley Dursley (Fætter) Sirius Black d. 3 (Gudfar) |
Far | James Potter |
Mor | Lily Potter |
Ægtefælle | Ginny Weasley |
Børn | Albus Severus Potter James Sirius Potter Lily Luna Potter |
Harry James Potter (født 31. juli 1980[1]) er en fiktiv person og hovedpersonen i J.K. Rowlings romanserie af samme navn.
Harry Potter-bøgerne handler om de begivenheder, Harry oplever i sit 11. til 18. leveår. Handlingen er i høj grad centreret om, men ikke begrænset til, Hogwarts Skole for Heksekunst og Troldmandsskab, hvor Harry bliver indskrevet, da han på sin 11 års fødselsdag finder ud af, at han er en troldmand.
Harrys bedste venner på Hogwarts er Ron Weasley og Hermione Granger; de tre følges gennem alle bøgerne og hjælpes ad med at overkomme de udfordringer, de møder trods lejlighedsvise uenigheder. På Hogwarts er Harrys værste fjende Draco Malfoy og hans slæng bestående af Gregory Goyle og Vincent Crabbe.
Harry er berømt i hele troldmandsverdenen, fordi han er den eneste person, der har overlevet Dræberforbandelsen Avada Kedavra og for som spæd at have besejret mørkets troldmand Lord Voldemort. Men da Lord Voldemort vender tilbage, må Harry tage kampen op mod ham igen.