Heinz Kohut | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. maj 1913 Wien, Østrig |
Død | 8. oktober 1981 (68 år) Chicago, Illinois, USA |
Ægtefælle | Elizabeth Meyer Kohut (fra 1945) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet |
Beskæftigelse | Psykiater, psykolog, akademiker, psykoanalytiker |
Fagområde | Psykoanalyse |
Arbejdsgiver | University of Chicago |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Heinz Kohut (født 3. maj 1913 i Wien, død 8. oktober 1981 i Chicago) er en østrigskfødt, amerikansk psykoanalytiker, der opbyggede en teori, hvor mange af Sigmund Freuds antagelser indgik, men hvor fx personlighedens tredeling med dens drifter og konflikter ikke spillede nogen rolle[1]. Teorien kaldes Selvpsykologi. Den psykoanalytiske selvpsykologi, danner grundlaget for mange af nutidens psykoanalytikeres terapeutiske indfaldsvinkler. Den afviser den grundlæggende betydning af den freudianske psykoseksuelle driftsteori ved dannelsen af den menneskelige psyke, og understreger begrebet empati som en afgørende entitet ved menneskelig udvikling og psykoanalytisk forandring[2][3].
Tanken er, at terapeutens empatiske forholden sig til klienten, skal fremme dennes oplevelse af selvet og selvværd. Gennem sund narcissisme opnås et stærkt, levende og sammenhængende selv, der stræber ambitiøst og idealistisk mod den fulde realisering af de personlige evner og muligheder.