Helena Bonham Carter | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Helena Bonham-Carter 26. maj 1966 (58 år) Golders Green, London, England |
Nationalitet | Britisk |
Bopæl | Hampstead |
Partnere | Kenneth Branagh (1994-1999) Tim Burton (2001-2014) |
Børn | to børn |
Uddannelsessted | Westminster School, Bournville School, Fine Arts College, South Hampstead High School |
Beskæftigelse | Skuespiller, sanger |
Aktive år | 1983–nu |
Roller | Eleanor Riese, Bellatrix Lestrange, Mrs. Lovett, Marla Singer |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (1998) Oscar for bedste kvindelige birolle (25. januar 2011) European Film Award – People's Choice Award for Best European Film (2011) |
Udmærkelser | Kommandør af Order of the British Empire Genie Awards Screen Actors Guild Awards Satellite Award Britannia Awards |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Helena Bonham Carter CBE (født 26. maj 1966) er en engelsk skuespillerinde. Hun har sønnen Billy Ray (født 2003) og datteren Nell (født 2007) med sin tidligere partner gennem 13 år, den amerikanske filminstruktør Tim Burton.
Carter kommer fra en prominent politisk og kulturel adelig familie. Hendes far var bankmanden Raymond Bonham Carter, hendes farmor var lady Violet Bonham Carter, DBE, politiker, kvindesagsforkæmper og nær ven af Winston Churchill, og hendes oldefar den britiske premierminister H.H. Asquith. Moderen er Elena Bonham Carter. Hendes morfar var den spanske diplomat Eduardo Propper de Callejón, som er anerkendt for sin indsats under 2. verdenskrig, hvor han hjalp tusindvis af franske jøder med at flygte via Spanien.
Carter har været nomineret til en Oscar for sine roller i The Wings of the Dove og Kongens store tale samt været nomineret til en Golden Globe seks gange. Derudover har hun vundet en International Emmy Award, en BAFTA Award, og en Screen Actors Guild Award. Hun blev udnævnt til Commander of the Order of the British Empire (CBE) i 2012.[1][2]. Hun modtog ordenen af Dronningen på Buckingham Palace den 22. februar 2012.[3]
Helena Bonham Carter har blandt andet medvirket i Harry Potter og Fønixordenen, Harry Potter og Halvblodsprinsen, Harry Potter og Dødsregalierne - del 1 og 2, Sweeney Todd, Alice in Wonderland, Fight Club, Charlie og chokoladefabrikken, Værelse med udsigt, Kongens store tale og Les Misérables (2012). Hun har lagt engelsk stemme til bl.a. The Corpse Bride og Lady Tottington fra Walter og Trofast - Det store grønsagskup.