Del af en serie om Gravhøje •
Skibssætninger •
Religion •
Helleristninger •
Kunst •
Håndværk •
|
En helleristning (tidligere hælleristning[1] fra svensk häll = "flad sten", norsk helle,[2] og rista = skære, ridse [3]) er en arkæologisk betegnelse for billeder af mennesker, dyr, genstande og symboler af geometrisk eller mere abstrakt type, som er hugget, skåret, slebet eller malet på bjergsider, stenflader og også på fritstående sten.
Som regel findes helleristningene på synlige steder, mens især de malede findes i huler. Helleristninger er kendt fra forskellige perioder og i samtlige beboede verdensdele. Den palæolitiske hulekunst i Frankrig, Spanien, til dels også Sibirien er den mest farverige og varierede. Helleristninger af mere almindelig type forekommer mest i Skandinavien, Nordrusland og Sibirien.[4]
Motiverne kan have religiøs eller magisk betydning. Danmarks største helleristningsfelt er Madsebakke på Nordbornholm.