Helmholtz fri energi
er en tilstandsfunktion kaldet et termodynamisk potential, der er udledt fra den indre energi
. Helmholtz fri energi er defineret som
hvor
er temperatur, og
er entropi. Differentialet - dvs. en infinitesimal ændring - af den indre energi er givet ved
![{\displaystyle \mathrm {d} U=T\mathrm {d} S-p\mathrm {d} V}](https://wikimedia.org/api/rest_v1/media/math/render/svg/15e85c24a172f772bafe23f5912ca3da80d6ed45)
hvor
er tryk, og
er volumen. Differentialet af Helmholtz fri energi er derfor:
![{\displaystyle \mathrm {d} F=T\mathrm {d} S-p\mathrm {d} V-T\mathrm {d} S-S\mathrm {d} T=-S\mathrm {d} T-p\mathrm {d} V}](https://wikimedia.org/api/rest_v1/media/math/render/svg/c08aba2799227bed1ee901fe991cb7edffe25a44)
I modsætning til den indre energi, som er en funktion af
og
, er Helmholtz fri energi altså en funktion af
og
. Dette er en fordel, da det er praktisk lettere at holde temperaturen konstant, end det er at fastholde entropien for et system. Tilsvarende er
en konstant, når
og
fastholdes.[1]
- ^ Blundell, Stephen J.; Blundell, Katherine M. (2006). "16.3 Helmholtz function, F". Concepts in Thermal Physics (engelsk) (1. udgave). Oxford University Press. s. 166. ISBN 978-0-19-856770-7.