Hemmeligt politi (nogle gange omtalt som politisk politi) er politiorganisationer som virker i hemmelighed i en nations tjeneste for at opretholde statens sikkerhed mod indre trusler. Hemmelige politistyrker associeres gerne med totalitære regimer, fordi disse regimers virke ikke er åbne for offentligheden, firkantet sagt. Det hemmelige politis hovedfunktion er at opretholde statens politiske magt der, i det totalitære styre, vil være et centralt element i retsvæsenets håndhævelse af landet love.
Hemmelige politistyrker kan sammenlignes med nationale sikkerhedstjenester som man finder i moderne liberale demokratiske stater, som et element i deres retsvæsen, og er ideelt set at forstå som transparente,[kilde mangler] eksempelvis som underliggende offentlig regulering og ved deres afrapportering om virke - alt dette stiller dem som ansvarlige overfor det øvrige samfund (accountability). Sådanne organisationer bliver alligevel nogle gange omtalt som hemmeligt politi, og det er da også sådan at praksis kan føre til sådanne institutioner associeres med repression. En stat med et betydelig niveau af hemmelig politiaktivitet kan så omtales som en politistat.