Henning Mankell Nordisk litteratur Postmodernismen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Henning Georg Mankell 3. februar 1948 Stockholm, Sverige |
Død | 5. oktober 2015 (67 år) Göteborg, Sverige |
Dødsårsag | Lungekræft |
Gravsted | Örgryte gamle kirkegård |
Nationalitet | Svensk |
Far | Ivar Mankell |
Ægtefælle | Eva Bergman (1998-2015) |
Barn | Jon Mankell |
Uddannelse og virke | |
Tilknyttet | Leopard förlag |
Beskæftigelse | Krimiforfatter, menneskerettighedsaktivist, dramatiker, filminstruktør, manuskriptforfatter, forfatter, børnebogsforfatter |
Fagområde | Børne- og ungdomslitteratur, detektivroman, drama |
Deltog i | World Economic Forums årsmøde 2013 |
Kendte værker | Skyggerne, Pyramiden, Hånden, Inden frosten, Hundene i Riga med flere |
Genre | Ungdomslitteratur, kriminalroman, drama, socialroman |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Sveriges Radios Romanpris (1996), Årets forfatter (1997), Nils Holgersson-plaketten (1991), премия архиепископа Хуана де Санклементе за лучший роман на иностранном языке[1] (2010), Crimezone Thriller Awards (2005) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henning Georg Mankell (udtales mángkel) (født 3. februar 1948, død 5. oktober 2015[2]) var en svensk forfatter og dramatiker. Han boede i Ystad (Skåne) og Mozambique. Han var især kendt for sin serie på 12 kriminalromaner om kriminalkommisær Kurt Wallander fra Ystad, som på nær én primært foregår i det sydlige Sverige. Serien har oftest en samfundskritisk undertone, som kan sammenlignes med Sjöwall og Wahlöös serie om Martin Beck. Henning Mankell skrev desuden en række børnebøger og andre romaner, ligesom han sammen med forfatteren Jan Guillou skrev manuskriptet til tv-serien Talismanen.
Henning Mankells teaterstykke Politik havde urpremiere i efteråret 2011 på Helsingborgs Stadsteater.[3] Mankells drama var et diskussionsteater, hvis hovedtema var ubådsjagten i den svenske skærgård, mens Olof Palme var landets statsminister.[4]
I 1996 modtog Henning Mankell Astrid Lindgren-prisen og i 2008 den europæiske krimipris The Ripper Award.
Henning Mankell deltog 31. maj 2010 sammen med knap 700 andre fredsaktivister i Bordingen af Gaza-konvojen i den østlige del af Middelhavet. Han blev sammen med de andre arresteret, og kort efter udvist af Israel.