Henrik af Huntingdon | |
---|---|
Født | 1080 ![]() Huntingdonshire, Storbritannien ![]() |
Død | 1160 ![]() England, Storbritannien ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Historiker, katolsk præst, krønikeskriver, forfatter ![]() |
Fagområde | Krønike, historie ![]() |
Arbejdssted | England ![]() |
Kendte værker | Historia Anglorum[1] ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Henrik af Huntingdon (latin: Henricus Huntindoniensis; ca. 1088 – ca. 1157) var en engelsk historiker i middelalderen og forfatter til Historia Anglorum (middelalderlatin for "Englændernes Historie"), der er blevet betegnet som "den vigtigste angelnormanniske historiker der kommer fra sekulær gejstlighed".[2] Han tjente som ærkediakon af Huntingdon, og var søn af en kannik i Lincoln bispedømme. De få detaljer der findes om Henriks liv kendes fra hans egne værker, og fra et antal officielle optegnelser. Han blev opfostret i den rige Robert Bloet af Lincolns hof, og han blev Henriks mæcen.
På anmodning af Bloets efterfølger, Alexander af Lincoln begyndte Henrik at skrive Historia Anglorum, som blev udgivet omkring 1129, der beretter om Englands historie fra oprindelsen til år 1154. Kilderne til værket består af