Henrik Qvortrup

Henrik Qvortrup
FødtHenrik Qvortrup
13. oktober 1963 (61 år)
Aarhus,
MorKirsten Marie Qvortrup Rediger på Wikidata
SøskendeLisbeth Qvortrup Rediger på Wikidata
ÆgtefælleNanna Qvortrup
Børn6
FamilieMads Qvortrup (fætter),
Søren Espersen (halvonkel),
Thomas Qvortrup (ukendt),
Morten Nymand (ukendt) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedJournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 1991
BeskæftigelseJournalist Rediger på Wikidata
Kendt forTidligere chefredaktør for Se og Hør, 2001-2008
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henrik Qvortrup (født 13. oktober 1963 i Aarhus)[1] er en dansk journalist, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet[2] og tidligere politisk kommentator på TV 2 samt tidligere chefredaktør for Se og Hør. Qvortrup har fået en dom efter Se og Hør-sagen. Han blev student fra Århus Statsgymnasium i 1983, og efterfølgende prøvede han både kræfter med jura- og medicinstudiet, inden Qvortrup søgte ind på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvorfra han blev uddannet journalist i 1991.[3]

Siden har Qvortrup arbejdet på Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, BT samt på Ekstra Bladet. Fra 1998 til 2000 var han spindoktor for daværende Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen. Fra 2000 til 2001 var han medlem af BTs chefredaktion, inden han blev chefredaktør for ugebladet Se og Hør, i perioden 2001 til 2008. Han byttede i 2009 Se og Hør ud med TV 2, hvor han blev politisk redaktør. I 2011 overtog Anders Langballe den post, og Qvortrup blev i stedet politisk kommentator, hvilket han har været frem til den 29. april 2014, hvor han efter Se og Hør-sagen valgte at trække sig. I Se og Hør-sagen fik Henrik Qvortrup i november 2016 en dom på tre måneders ubetinget fængsel, et års betinget fængsel samt 200 timers samfundstjeneste[4].

Qvortrup var fra 1. juli 2021[5] og til april 2022[6] Ekstra Bladets chefredaktør.

  1. ^ Blå bog om Henrik Qvortrup, Jyllands-Posten, 29. april 2014
  2. ^ https://www.dr.dk/nyheder/seneste/henrik-qvortrup-stopper-som-chefredaktoer-ekstra-bladet
  3. ^ Blå bog: Henrik Qvortrup, Berlingske, 29. april 2014
  4. ^ Henrik Qvortrup skal i fængsel i Se og Hør-sagen dr.dk 24. november 2016
  5. ^ Henrik Qvortrup bliver ny chefredaktør på Ekstra Bladet | BT Samfund - www.bt.dk
  6. ^ Henrik Qvortrup er færdig som chefredaktør på Ekstra Bladet

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne