Herbert Kroemer | |
---|---|
![]() 24. oktober 2008 | |
Personlig information | |
Født | 25. august 1928 ![]() Weimar, Thüringen, Tyskland ![]() |
Død | 8. marts 2024 (95 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Schiller-Universität Jena ![]() |
Medlem af | National Academy of Engineering (fra 1997), National Academy of Sciences (fra 2003), Akademie gemeinnütziger Wissenschaften, American Physical Society ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker ![]() |
Fagområde | Halvleder, teoretisk fysik, fysik, elektroteknik, faststoffysik ![]() |
Arbejdsgiver | University of California, Santa Barbara, University of Colorado Boulder ![]() |
Påvirket af | Friedrich Hund ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (2001), IEEE Fellow, IEEE Jack A. Morton Award[1] (1986), Alexander von Humboldt Fellow, Nobelprisen i fysik (2000) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Herbert Kroemer (født 25. august 1928, død 8. marts 2024[2]) var en amerikansk fysiker og professor i elektro- og computerteknik på University of California, Santa Barbara. Han fik en Ph.D. i teoretisk fysik i 1952 fra Georg-August-Universität Göttingen, Tyskland med en afhandling om varme elektroneffekter på transistorer, der dengang var en ny opfindelse, hvilket igangsatte hans karriere med forskning i halvledere. I 2000 modtog Kroemer halvdelen af nobelprisen i fysik sammen med Zjores Alfjorov "for udviklingen af halvleder-heterostrukturer til brug i højhastigheds- og optoelektronik."[3] Den anden halvdel af prisen gik til Jack Kilby for hans opfindelse af integrerede kredsløb og mikrochips.