Herkules | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | Hercules |
Dansk titel | Herkules |
Genre | Animation/Tegnefilm |
Instrueret af | Ron Clement John Musker |
Manuskript af | Ron Clement John Musker Barry Johnson |
Medvirkende | Jens Jacob Tychsen Trine Dyrholm Henning Jensen Aage Haugland |
Filmholdsmedlem | Zoltán Maros, Gary Rydstrom, Roger Gould, Christophe Charbonnel, Tom Cardone med flere |
Klip | Tom Finan Robert W. Hedland |
Scenografi | Sue Nichols, Gerald Scarfe |
Filmmusik | Hercules – An Original Walt Disney Records Soundtrack, Hercules |
Musik af | Alan Menken David Zippel |
Produceret af | Walt Disney Pictures Ron Clement John Musker |
Distributør | Buena Vista |
Udgivelsesdato | 27. juni 1997 14. November 1997 |
Censur | Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år[1] |
Længde | 93 min. |
Oprindelsesland | |
Sprog | Engelsk/Dansk |
Budget | $70.000.000 |
DVD | Ja |
VHS | Ja |
Blu-ray | Ja |
Nomineringer og priser | |
Annie Award | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
på CinemaZone | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Herkules' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Herkules (engelsk: Hercules) er en amerikansk animationsfilm fra 1997, som er produceret af Walt Disney Feature Animation for Walt Disney Pictures. Filmen er den 35. i rækken af Disneys klassikere og den 8. i rækken af film produceret under Disneys renæssance. Filmen, som er instrueret af Ron Clements og John Musker, er løst baseret på historien om den legendariske helt Herakles (i filmen kaldt ved hans romerske navn, Herkules), som er søn af tordenguden Zeus fra den græske mytologi.
Herkules blev udgivet i USA den 13. juni 1997 (i Danmark i november 1997), og modtog generelt positive anmeldelser, hvorimod animationen, filmens visuelle stil og musikken modtog blandede anmeldelser. Til trods for de overvejende positive anmeldelser indfriede Herkules ikke forventningerne opsat af dens yderst succesfulde forgængere, men endte alligevel med at indtjene 1,5 mia. kr. verdenen over.[2] Herkules blev senere efterfulgt af en kort direkte-til-video prequel Herkules: Zero to Hero, som blev til pilotepisoden i den animerede tv-serie Herkules, ligesom at det i 2020 blev annonceret at en live-action-genindspilning af filmen er under produktion.