Herluf Trolle-klassen

For alternative betydninger, se Herluf Trolle (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Herluf Trolle)
Herluf Trolle-klassen
Olfert Fischer fotograferet i 1913. Midtskibs er en af redningsbådene ved at blive firet ned. Skibet er malet gråt ("kampgrå").
Olfert Fischer fotograferet i 1913. Midtskibs er en af redningsbådene ved at blive firet ned. Skibet er malet gråt ("kampgrå").
Klasseoversigt
TypeKystforsvarsskib
Bruger(e) Søværnet
VærftOrlogsværftet, København
Byggeperiode1897 – 1909
Byggede enheder3
Udgåede enheder3
Tekniske data
Deplacement3.505-3.735 tons
Længde86,50-87,40 meter
Bredde15,10-15,70 meter
Dybgang5,00 meter
FremdriftB&W 3-gangsmaskiner med i alt 4.400-5.400 Hk.
Fart15,6-16,0 knob
Rækkevidde2.400-2.620 sømil ved 9 knob
Besætning254-257
Artilleri2× 24 cm kanoner
4x 15 cm kanoner
skiftende let skyts
Torpedoer3-4× 45 cm torpedoer

Herluf Trolle-klassen var den danske marines første – og eneste – serie af næsten identiske kystforsvarsskibe.

Klassens tre skibe nåede at have mange betegnelser, først benævnt som "panserskibe", dernæst, fra 1911, som "pansrede kystforsvarsskibe", fra 1912 blot som "kystforsvarsskibe", så i 1922 som "orlogsskibe" og endelig blev de to overlevende enheder fra 1932 kaldt "artilleriskibe".[1]

Med Herluf Trolle og de to søsterskibe Olfert Fischer og Peder Skram fik Marinen endelig den serie ensartede panserskibe, man havde ønsket sig i flere år. Designmæssigt var klassen en videreudvikling af kystforsvarsskibet Skjold, men med to svære kanoner i stedet for én, kraftigere mellemsvært skyts og større maskinkraft. Skibene blev designet individuelt over en periode på 10 år, og den teknologiske udvikling i tidsrummet blev afspejlet i løbende forbedringer af artilleri, maskineri og panser.

De tre skibe var opkaldt efter de danske søhelte Herluf Trolle, Olfert Fischer og Peder Skram.

Planen viser de svære kanontårne for og agter. Der er kahytter og messe for underofficerer i forskibet, banjer (opholds- og soverum) for matroser både for og agter og messe og kahytter for officererne i agterskibet.
  1. ^ Steensen, s. 199-200.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne