Herluf Trolle-klassen

For alternative betydninger, se Herluf Trolle (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Herluf Trolle)

Herluf Trolle-klassen
Olfert Fischer fotograferet i 1913. Midtskibs er en af redningsbådene ved at blive firet ned. Skibet er malet gråt ("kampgrå").
Klasseoversigt
Type	Kystforsvarsskib
Bruger(e)	Søværnet
Værft	Orlogsværftet, København
Byggeperiode	1897 – 1909
Byggede enheder	3
Udgåede enheder	3
Tekniske data
Deplacement	3.505-3.735 tons
Længde	86,50-87,40 meter
Bredde	15,10-15,70 meter
Dybgang	5,00 meter
Fremdrift	2× B&W 3-gangsmaskiner med i alt 4.400-5.400 Hk.
Fart	15,6-16,0 knob
Rækkevidde	2.400-2.620 sømil ved 9 knob
Besætning	254-257
Artilleri	2× 24 cm kanoner 4x 15 cm kanoner skiftende let skyts
Torpedoer	3-4× 45 cm torpedoer

Herluf Trolle-klassen var den danske marines første – og eneste – serie af næsten identiske kystforsvarsskibe.

Klassens tre skibe nåede at have mange betegnelser, først benævnt som "panserskibe", dernæst, fra 1911, som "pansrede kystforsvarsskibe", fra 1912 blot som "kystforsvarsskibe", så i 1922 som "orlogsskibe" og endelig blev de to overlevende enheder fra 1932 kaldt "artilleriskibe".^[1]

Med Herluf Trolle og de to søsterskibe Olfert Fischer og Peder Skram fik Marinen endelig den serie ensartede panserskibe, man havde ønsket sig i flere år. Designmæssigt var klassen en videreudvikling af kystforsvarsskibet Skjold, men med to svære kanoner i stedet for én, kraftigere mellemsvært skyts og større maskinkraft. Skibene blev designet individuelt over en periode på 10 år, og den teknologiske udvikling i tidsrummet blev afspejlet i løbende forbedringer af artilleri, maskineri og panser.

De tre skibe var opkaldt efter de danske søhelte Herluf Trolle, Olfert Fischer og Peder Skram.

1. ^ Steensen, s. 199-200.