Hertug af Fife er en titel i det forenede kongeriges adelskalender, der blev oprettet i 1889 og ændret i år 1900.
Titlens første indehaver var Alexander Duff, 1. hertug af Fife (1849–1912), der blev kong Edward 7. af Storbritanniens og Alexandra af Danmarks ældste svigersøn. Fra 1912 har titlens indehavere (en teoretisk) arveret til den britiske trone.
Alle hertuger af Fife nedstammer fra kong Vilhelm 4. af Storbritannien og hans samlever Dorothy Jordan. Fra 1912 nedstammer titlens indehavere også fra Alexandra af Danmark og Edward 7. af Storbritannien.
Titlen er knyttet til Fife i den nordøstlige del af det skotske lavland.