Hillsong Church | |
---|---|
![]() Hillsongs logo. | |
Generelt | |
Opført | 1983 |
Geografi | |
Adresse | 1-5 Solent Circuit, Baulkham Hills, Sydney, Australien |
Trosretning | Pinsekirke |
Kommune | Sydney |
Eksterne henvisninger | |
www.hillsong.com |
Hillsong er en megakirke med rødder i pinsekirken. Kirken ligger i Sydney, Australien. Kirkens seniorpastorer, Brian og Bobbie Houston, grundlagde i 1983 kirken under navnet Hills Christian Life Centre (Hills Kristne Livscenter). Dengang lå kirken i Baulkham Hills. Senere slog Hills Christian Life Centre sig sammen med Sydney Christian Life Centre. Ugentligt er der mere end 20.000 mennesker til gudstjeneste i kirken.
Hillsong er en såkaldt "Multi-site church" med 4 hovedafdelinger i Sydney. Deres hovedafdeling, "Hills", ligger i Baulkham Hills' nordvestlige forretningsområde i Hills-distriktet. De tre andre afdelinger, "City", "South-west" og "Brisbane", ligger i hhv. Waterloo (nær centrum af Sydneys forretningsområde), Campbelltown og Mount Gravatt (Brisbane, Queensland).
Ud over disse 4 hovedafdelinger har Hillsong 14 mindre afdelinger i Sydney. Disse afdelinger er baseret på enten placering eller kultur og er afhængige af Hillsongs støtte og lederskab. Hillsongs internationale afdelinger er kirker som Hillsong Church London i England, Hillsong Church Kiev i Ukraine, Hillsong Church Stockholm i Sverige, Hillsong NYC i New York, USA og Hillsong Church Cape Town i Sydafrika. Derudover, holder man også Hillsonggudstjenester i Paris, Konstanz, Amsterdam, Moskva, Aarhus og København.
Hillsong Music har toppet flere australske hitlister med albums, der har vundet stor hæder i Australien. Internationalt kendes Hillsong for deres undervisning, deres musik og deres årlige Hillsong-Konference, der samler mere end 28.000 mennesker. Deres TV-program Hillsong Television bliver set i mere end 160 lande, og deres internationale skole for lederskab har mere end 900 elever.