Hnefatafl

Hnefatafl eller Kongens bord er et nordisk brætspil. Hnefatafl spilledes allerede i jernalderen og i vikingetiden. Navnet er skrevet på islandsk. Hnefi betyder konge ("næve") og tafl betyder spillebræt. Spillet ligner nutidens skak. Hnefatafl omtaltes også i islandske sagaer. Spillet er asymmetrisk, idet den ene spiller skal forsvare en borg med en konge, den anden spiller skal angribe borgen. Kongen har en hird, bestående af 12 livvagter til at forsvare sig, og forsvarernes opgave er at bringe kongen i sikkerhed i et af hjørnerne på brættet. Modstanderne har en styrke på 24 angribende krigere (der findes varianter med 16) til at forhindre dette. Brikkernes bevægelse er som tårnets i skak, enten vandret eller lodret så langt som der er fri bane. En brik slås ved at klemme den inde mellem to brikker. Hvis kongen slipper ud til et af de fire hjørnefelter, vinder forsvarerne. Spillereglerne er ikke overleveret i skriftlig, præcis form,^[1] og der er kun fundet spillebrikker og dele af spillebrættet, så det vides ikke med sikkerhed, hvordan spillet oprindelig er blevet spillet. Såfremt en terning blev anvendt, er der ingen beskrivelse af, hvordan den er brugt. Hnefatafl var et populært spil i middelalderens Skandinavien og det nævnes i flere af de nordiske sagaer. Nogle af sagaerne omtale har gjort at forskere har diskuteret om brugen af en terning til at spille hnefatafl med.^[2] Arkæologiske og litterære kilder indikerer at hnefatafl kan være blevet spillet på et bræt med enten 13×13 eller 11×11 felter.^[3] Spillet var glemt efter vikingetiden. Det var Carl von Linné, som opdagede spillet igen i Lapland i 1732. På denne baggrund har mange forsøgt at rekonstruere spillets regler. Skakspillets stigende popularitet i løbet af middelalderen medvirkede til, at reglerne til hnefatafl blev glemt.

1. ^ Bell 1979, p. 77
2. ^ Helmfrid 2005, pp. 10–11, diskuterer gåderne i Hervarar saga, der kan fortolkes som, at der kun anvendes én terning til Hnefatafl.
3. ^ Bayless 2005, p. 15, der nævnes et 11×11 bræt til Hnefatafl fra 1100-tallet, der blev fundet tæt på Trondheim i Norge Helmfrid 2005, p. 7, beskriver at Robert ap Ifan tegnede et spillebræt på 11×11 felter i sit manuskript, mens Murray 1951, p. 58, skriver at spilletbrættet, der blev fundet ombord på Gokstadskibet i Norge bestod af 13×13 kvadrater på den ene side og et møllespil på bagsiden.