Holmboe Prisen er en dansk musikpris, der blev indstiftet af Horsens Kommune i forbindelse med en festival for klassisk musik i Horsens kaldet Holmboe i Horsens. Prisen tog navn efter Horsens-bybarnet og komponisten Vagn Holmboe (1909-1996) og havde til formål at støtte udbredelsen af kendskabet til hans musik og hans betydning for samtidige og efterfølgende generationer af komponister. Festivalen afholdes hvert år, men prisen uddeles ikke længere.[1]