Holometabolisme, også kaldet fuldstændig forvandling (metamorfose), er en form for insektudvikling, som omfatter fire livsstadier: æg, larve, puppe og imago (eller voksen).
Holometabolisme er et synapomorft træk (delt afledt kendetegn) hos alle insekter i overordenen Endopterygota. Umodne stadier af holometabole insekter er meget forskellige fra de modne stadier. Hos nogle arter forhindrer den holometabolske livscyklus larver i at konkurrere med de voksne, fordi de optager forskellige økologiske nicher (det sæt af vilkår, som on organisme har tilpasst sig). Hver fases morfologi og adfærd er tilpasset til forskellige aktiviteter. For eksempel maksimerer larvestadiet egenskaber som fødeindtagelse, vækst og udvikling, mens voksne egenskaber muliggør spredning, parring og æglægning. Nogle arter af holometabolske insekter beskytter og fodrer deres afkom. Andre insektudviklingsstrategier omfatter ametabolisme og hemimetabolisme.