Hudson's Bay Company | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Brancher | Detailhandel, butikkhandel med bredt vareutvalg[1], handel |
Grundlagt | 2. maj 1670 |
Grundlæggere | Médard des Groseilliers Pierre-Esprit Radisson |
Hovedsæder | Toronto, Ontario, Canada, Brampton, Ontario, Canada |
Organisation | |
Antal ansatte | 70.000 |
Ejer | NRDC Equity Partners |
Datterselskaber | Hudson's Bay Puget Sound Agricultural Company Simpsons |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hudson's Bay Company (HBC eller H.B.C.[2] ) er det ældste aktieselskab i Canada (og Nordamerika), idet det blev dannet den 2. maj 1670, og det er også et af verdens ældste stadig aktive selskaber. HBC's initialer oversættes i sjov ofte til Here Before Christ (Her før Kristus).
Fra det mangeårige hovedkvarter i York Factory ved Hudsonbugten (styret fra London) kontrollerede selskabet i flere århundreder pelshandelen i meget af det britisk-kontrollerede Nordamerika, foretog tidlig udforskning[3] og fungerede som de facto-regering i mange områder på kontinentet, før de første hvide bosættelser i større stil fandt sted.
Selskabets handlende og pelsjægere kom i kontakt med mange grupper af indianere fra 1670 og til sidst i 1800-tallet.[4] Dets netværk af handelsstationer udgjorde grundstammen for de senere officielle myndigheder i mange dele af det vestlige Canada. Kompagniet var dermed en vigtig faktor i udviklingen af Canada;[5] en udvikling der bl.a. fik afgørende betydning for netop HBCs indfødte leverandører af pelse og skind.[6]
I slutningen af det 19. århundrede blev dets enorme territorium den største del af det nydannede Dominion of Canada, hvor selskabet var den største private jordbesidder. Med nedgangen af pelshandelen udviklede selskabet sig til en merkantil virksomhed, der solgte livsvigtige varer til bosættere i det vestlige Canada.
I dag er virksomheden bedst kendt for sin varehuskæde i Canada og USA.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ”Victoria”