Hugo von Hofmannsthal Tysk litteratur Modernismen | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Loris, Theophil Morren |
Født | 1. februar 1874 Wien, Østrig |
Død | 15. juli 1929 (55 år) Rodaun, Østrig |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Gravsted | Kalksburger Friedhof |
Nationalitet | Østrigsk |
Far | Dr. Hugo Hofmann, Edler von Hofmannsthal |
Mor | Anna Fohleutner |
Ægtefælle | Gertrud Schlesinger (fra 1901) |
Børn | Christiane Zimmer, Raimund von Hofmannsthal, Franz von Hofmannsthal |
Familie | Isaak Löw Hofmann (oldefar) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet, Akademisches Gymnasium (fra 1884) |
Medlem af | Ung-Wien |
Beskæftigelse | Dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, komponist, digter, romanforfatter, librettist |
Kendte værker | Jedermann, Rosenkavaleren, Elektra |
Bevægelse | Ung-Wien, Fin de siècle, Wiener Moderne |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hugo Laurenz August Hofmann, Edler von Hofmannsthal eller Hugo von Hofmannsthal (født 1. februar 1874 i Wien, død 15. juli 1929 i Rodaun) var en østrigsk digter og medgrundlægger af festspillene i Salzburg.
Hofmannsthal studerede fra 1892 jura, fra 1895 romanistik ved Universität Wien. Allerede som 16-årig offentliggjorde han under pseudonymet Loris sine første digte og sit "dramatiske studie" Gestern (1901). I de følgende år kom lyriske dramaer som Der Tod des Tizian (1892) og Der Thor und der Tod (1893).
Under indflydelse fra Nietzsche og Sigmund Freuds psykoanalyse vendte han sig mod den antikke og kristelig-abendländische tradition; han skrev værker som operaen Elektra, Jedermann (1911), Der Schwierige (1921), Der Unbestechliche (1923). I samarbejde med den tyske komponist Richard Strauss og støttet af grev Harry Kessler kom operaen Der Rosenkavalier i 1910.