Huslejeregulering, blandt andet i form af et huslejeloft, er offentligt fastsatte regler, der fastlægger, hvilket niveau huslejen i lejeboliger kan have. Forskellige former for huslejeregulering har været udbredte i såvel Danmark som de fleste andre vestlige lande i perioder siden 1. verdenskrig.[1] Reguleringen er typisk blevet indført af boligsociale og fordelingsmæssige hensyn.[2] Huslejeregulering, især i den rene form med et absolut loft for lejen, kritiseres imidlertid også for at føre til en inoptimalt lav boligmasse i det lange løb, fordi den gør det mindre rentabelt og dermed attraktivt at opføre nybyggeri.