Hvaler | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Cetartiodactyla |
Infraorden | Cetacea Brisson, 1762 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Dette er en liste over hvalarter. Disse arter samles traditionelt i ordenen hvaler (Cetacea), men palæontologiske og molekylærgenetiske resultater fra de senere år understøtter entydigt at hvalerne er en undergruppe af de parrettåede hovdyr[1]. Listen indeholder mere end 80 nulevende arter, inklusiv flere nyligt beskrevne, og inddelt i de to undergrupper tandhvaler (Odontoceti) og bardehvaler (Mysticeti). Den kinesiste floddelfin (baiji) er også medtaget, selv om den formentlig er uddød mellem 2005 og 2010.
Hvaler er havpattedyr karakteriseret ved en aflang, strømlinet krop, paddellignende forlemmer og ingen synlige baglemmer (de rudimentære bækkenknogler findes inde i kroppen). Halen er fladtrykt til en finne, der er hovedkilden til fremdrift.