IEEE 802.3at-2009[1] er en PoE standard der beskriver, hvordan et kabelsystem baseret på Cat.5 eller bedre, kan sende elektrisk energi sammen med data til fjerne enheder over standard twisted-pair kabel i et ethernet datanet. Denne teknologi er anvendelig til elektrisk at forsyne IP-telefoner, trådløse basisstationer, webcam, switche, computere og andre anvendelser hvor det er besværligt med separat elektrisk forsyning. PoE teknologien er på sin vis sammenlignelig med POTS telefoner, som også modtager elektricitet og analog data gennem samme kabel.
Den højere mulige effekt på op til 25,5W (2 snoede par og Mode 2 understøttes) betyder at langt flere stykker udstyr kan forsynes med elektricitet via kabling. IEEE 802.3at er bagud kompatibel med 802.3af.