IJ er på nederlandsk en digraf af bogstaverne I og J. Ofte skrives ij i håndskrift som en ligatur. Stednavne skrives med stort som på dansk, således skrives flodnavnet IJ ikke Ij.[1] På nederlandsk betragtes ij som ét bogstav og udgør da sammen med y det 25. bogstav i det nederlandske alfabet. IJ er dog et andet bogstav end Y.[2]
Digrafen ij betegner diftongen [eɪ]? eller [ɛɪ]? og skrives som ei (kort) og ij (lang). I ordet bijzonder og i visse stednavne forekommer den ældre lydværdi [i:]? endnu, såsom i Wijchen og Wijlre. I endelsen -lijk betegner ij schwa-lyden [ə]?.