Iapetushavet

Iapetushavet^{[1][ikke i angivne kilde]} var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden). Iapetushavet lå på den sydlige halvkugle mellem Sydpolen og Ækvator, samt mellem datidens palæokontinenter Laurentia, Baltika og Avalonia. Havet forsvandt med de kaledonske, takoniske og akadiske bjergkædefoldninger, da disse tre palæokontinenter tilsammen dannede et nyt stort palæokontinent kaldet Laurasien.

Da Iapetushavet omtrentlig ligger mellem kontinentalsoklerne, som på et meget senere tidspunkt i store træk blev til Atlanterhavets modstående bredder, så kan det betragtes som en slags forløber for Atlanterhavet. Iapetushavet blev derfor opkaldt efter titanen Iapetus, som i græsk mytologi var far til Atlas.^[2]

1. ^ Wells, John (14. april 2010). "Iapetus and tonotopy". John Wells's phonetic blog. Hentet 21. april 2010.
2. ^ Navnet Iapetus blev først gang anvendt af Harland & Gayer (1972), tidligere var havet omtalt som det Proto-atlantiske