Identitetspolitik er en betegnelse for politiske holdninger, der tager udgangspunkt i en bestemt befolkningsgruppes religion, etnicitet, seksualitet eller anden særlige identitet, og som især sigter på at varetage denne gruppes interesser.[1] Det er således en form for identitetspolitik, når der føres politik ud fra bestemte gruppers sociale og kulturelle kendetegn.[2] Der er således tale om værdipolitiske emner eller holdninger på områder, der handler om ikke-materielle værdier.[3] Dermed står identitetspolitik i modsætning til fordelingspolitik, der handler om fordelingen af samfundets materielle goder.[3]