Impressionistisk film

Den impressionistiske film er en bevægelse i filmhistorien, som blev dannet i begyndelsen af 1920'erne i Frankrig som en fornyelse af den kommercielle filmindustri. Denne bevægelse, "den franske impressionisme" i modsætning til den tyske ekspressionisme, samlede sig om kritikeren og instruktøren Louis Delluc og filmskabere som Germaine Dulac, Marcel L'Herbier, Abel Gance, Jean Epstein og René Clair. Deres ide var at film skulle være en radikalt ny kunst, som vendte sig helt bort fra teater og litteratur og reagerede mod den udbredte brug af manuskripter, der var baseret på bøger. I stedet ønskede man manuskripter, der var skrevet til filmmediet.

For filmskabere i den impressionistiske skole var det visuelle sprog det vigtigste. Som regel meget vigtigere end emnet. De udforskede de visuelle muligheder ved filmen ved bevægelse, rytme, symbolisme og spillet mellem lys og skygge. Deres film havde en tendens til at blive visuelle symfonier.