In Flames | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | Göteborg, Sverige |
Genre | Melodisk dødsmetal, Alternativ metal |
Aktive år | 1990 – |
Pladeselskab | Regain Nuclear Blast Candlelight Ferret |
Associeret med | Ceremonial Oath Dark Tranquillity Hammerfall |
Medlemmer | Anders Fridén Björn Gelotte Peter Iwers Daniel Svensson |
Tidligere medlemmer | Glenn Ljungström Johan Larsson Niclas Engelin Jesper Strömblad |
Påvirket af | Black Sabbath[1] Depeche Mode[2] Iron Maiden[1][3] Judas Priest[4] Slayer[2] |
Har påvirket | As I Lay Dying[5] Blood Stain Child[6] Darkest Hour[7] Heaven Shall Burn[8] Hevein[9] Insomnium[10] Now Until the Hour[11] Omnium Gatherum[12] Sanctity[13] Sonic Syndicate[14] Still Remains[15] |
Eksterne henvisninger | |
www.inflames.com |
In Flames er et melodisk dødsmetal-band, som blev dannet af guitaristen Jesper Strömblad i 1990 i Göteborg, Sverige. Sammen med bandene At the Gates og Dark Tranquillity var In Flames med til at udvikle genren, der senere blev kendt som melodisk dødsmetal eller Göteborg-lyden.
På de første tre albums havde bandet en ret varierende besætning, hvor et større antal studiemusikere også bidrog, men ved udgivelsen af Colony fik gruppen etableret en stabil medlemsopstillingen. Ved publiceringen af det sjette album Reroute to Remain viste bandet en ny musikstil, der bevægede sig længere væk fra melodisk dødsmetal, og den fik flere inkarnerede metal-fans til at holde op med at lytte til dem.[16] Men i stedet begyndte andre at lytte mere til dem, hvilket øgede deres salgstal.[17] Til dato har bandet solgt over 2 millioner albums og udgivet elleve studiealbums, hvoraf det næstnyeste er Sounds of a Playground Fading, som udkom i juni 2011.[18] Den 12. februar 2010 valgte Jesper Strömblad, der dannede In Flames tilbage i 1993, at forlade bandet som følge af sine alkoholproblemer.[19]
In Flames har været nomineret til tre Grammiser, (den svenske udgave af en Grammy Award) og vandt i 2004 en Grammis i kategorien "Årets hårdrock" med albummet Soundtrack To Your Escape.[20] Deres ottende album Come Clarity bragte dem endnu en Grammis i samme kategori som det forrige.[21]