Informationsteori

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (maj 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Informationsteori er studiet af kvantificering, opbevaring og viderebringelse af information. Informationsteori er et emne inden for informationsvidenskab^{[kilde mangler]}. Begrebet informationsteori blev oprindeligt introduceret af Claude E. Shannon i 1948 i afhandlingerne "A Mathematical Theory of Communication",^[1] der undersøgte grænserne for håndtering af signalbehandling og datakompression.

Emnet kan imidlertid opfattes på tre væsensforskellige måder:

• En måde, hvor alle former (og mulige udfald af noget tilfældigt) opfattes som mere eller mindre komplekse mængder af information. Begrebet entropi er et nøglebegreb i denne betydning. informationsteori i denne betydning handler altså i første række om noget naturvidenskabeligt og statistisk.
• En måde, hvor information betragtes som mængder af bits, der kan opbevares, transformeres, krypteres, komprimeres/dekomprimeres, transmitteres og præsenteres elektronisk. Dette er den datalogiske betydning af informationsteori. Informationsteori i denne betydning handler således i første række om teknologi, f.eks. i form af automatisering, måling, styring og robotteknologi og har ikke nødvendigvis at gøre med den menneskelige opfattelses- eller formuleringsevne.
• En måde, hvor det interessante er de menneskelige aspekter i forholdet mellem afsender og modtager af information, samt tilgængelighed af information og dermed formidling af viden. Det er informationsteori i denne betydning, der har interesse i forbindelse med forskning og undervisning samt i forbindelse med informationssystemer og i bibliotekssammenhæng.

I den tredje betydning har begrebet speciel interesse i forbindelse med udbredelsen og udviklingen af internettet.

• Hvordan kan man finde vej i informationsjunglen?
• Hvordan kan man trænge igennem med et budskab?
• Hvordan kan man præsentere en meget stor stofmængde på en overskuelig måde?
• Hvordan udgår man redundans, altså en stor mængde overflødige gentagelser af det samme, der bare fylder op?

Informationsteori blev et populært emne i flere forskellige videnskabelige discipliner i 1950'erne, — og det i sådan en grad at Shannon i 1956 advarede mod dårlige studier.^[2]

1. ^ Claude Shannon (juli 1948), "A mathematical theory of communication", Bell System Technical Journal, Bell System Technical Journal, 27 (3): 379-423, doi:10.1002/J.1538-7305.1948.TB01338.X, Wikidata Q724029
2. ^ Claude Shannon (marts 1956), "The Bandwagon", IRE Transactions on Information Theory, 2 (1): 3, doi:10.1109/TIT.1956.1056774, Wikidata Q110663149