Ingen kan love dig i morgen

Ingen kan love dig i morgen
Studiealbum af Rasmus Seebach
Udgivet4. november 2013
GenrePop
SprogDansk
UdgiverArtPeople
ProducerRasmus Seebach, Nicolai Seebach, Lars Ankerstjerne, Daniel Davidsen, Peter Wallevik, Peter Düring, Martin Sommer
Rasmus Seebach-kronologi
← Forrige
Rasmus Seebach Live
(2012)
Ingen kan love dig i morgen
(2013)
Næste
Verden ka' vente
(2015) →
Singler fra Ingen kan love dig i morgen
  1. "Olivia"
    Udsendt: 13. september 2013
  2. "Sandstorm"
    Udsendt: 11. november 2013
  3. "Øde ø"
    Udsendt: januar 2014

Ingen kan love dig i morgen er det tredje studiealbum af den danske sanger og sangskriver Rasmus Seebach. Det udkom den 4. november 2013 på ArtPeople.[1] Om albummets titel forklarer Seebach: "Vi har ét liv, og jeg synes, at det gælder om at få det bedste ud af det, vi har, i stedet for at gå og bekymre os om i morgen, og lige netop dét, tror jeg rent faktisk er lettere sagt end gjort".[1] Førstesinglen "Olivia" er en sang om en teenagekæreste Seebach føler han har "mistet på vejen".[2]

Albummet er skrevet i samarbejde med Lars Ankerstjerne og storebroren Nicolai. Sammenlignet med det forrige album, Mer' end kærlighed (2011), er dette album ifølge Seebach musikalsk "mere legende og eksperimenterende end tidligere" og "med lidt mere skramlede produktioner".[3]

Ingen kan love dig i morgen fik overvejende gode anmeldelser. BTs anmelder gav albummet seks ud af seks stjerner med ordene: "Det svinger fra den mest tidløse og smittende pop over skøn gammeldags swing-rock og slutter af med nogle af de flotteste ballader, Rasmus nogensinde har skrevet."[4] Anders Houmøller Thomsen gav fem ud af seks stjerner i Jyllands-Posten og skrev, at Seebach "lykkes med en sympatisk videreudvikling uden at spille hasard med det diamant-glimtende koncept. Sangene cirkler fortsat om tosomhedens lykkestunder og kvaler med romantisk udjævning af skarpe kanter. Det er hverken mere eller mindre banalt end på de to tidligere album, men Seebach virker uanstrengt og endda inspireret mundret."

Mest kritisk var Politiken, der kaldte albummets tekster for "klichétunge" og "skabelonagtige", og gav det to ud af seks hjerter.[5] Albummet debuterede på førstepladsen af album-hitlisten, med 49.332 solgte eksemplarer i den første uge. Dette gør Ingen kan love dig i morgen til det hurtigst sælgende album siden Nielsen Music begyndte at opgøre danske hitlister i 1993.

  1. ^ a b Thomassen, Sidsel (21. august 2013). "Rasmus Seebach klar med albumtitel og singleforløber". Gaffa. Arkiveret fra originalen 23. august 2013. Hentet 21. august 2013.
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Eriksen
  3. ^ Tuxen, Henrik (3. november 2013). "Rasmus Seebach: Folk siger, at jeg er en af dem". Gaffa. Arkiveret fra originalen 8. november 2013. Hentet 4. november 2013.
  4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet BT
  5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Politiken

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne