Inger Christensen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. januar 1935 Vejle, Danmark |
Død | 2. januar 2009 (73 år) København, Danmark |
Gravsted | Garnisons Kirkegård |
Politisk parti | Danmarks Kommunistiske Parti |
Ægtefælle | Poul Borum (1959-1976) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Essayist, dramatiker, forfatter, børnebogsforfatter, digter, romanforfatter |
Fagområde | Essay, poesi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Søren Gyldendal-prisen (1983), Kritikerprisen (1969), De Gyldne Laurbær (1969), Kjeld Abell-prisen (1978), Tranströmerpriset (2004) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Inger Christensen (16. januar 1935 i Vejle – 2. januar 2009 i København) var en dansk forfatter. Hun var først og fremmest kendt for sin lyrik og betragtes som en af Danmarks mest respekterede digtere. Forfatterskabet spænder meget bredt over eksperimenterende romaner til systemdigtning, essays, oversættelser og meget andet. Ved sin død var hun oversat til over 30 sprog.[1] I forbindelse hermed beklagede den internationale presse, at hun ikke med en Nobelpris havde opnået den hæder hendes værker berettigede hende til.[2]
Gennem sit liv modtog hun adskillige arbejdslegater, rejselegater og produktionspræmier fra Statens Kunstfond.[3] Hun var nomineret til Nordisk Råds litteraturspris to gange, i 1970 for Det, og i 1983 for digtsamlingen Alfabet.[4] Inger Christensen var medlem af Det Danske Akademi fra 1978.
I 2006 blev sonetkransen Sommerfugledalen (1991) optaget i Kulturkanonen.