Insekter | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Underrække | Hexapoda (Seksbenede dyr) |
Klasse | Insecta |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under dyrerækken leddyr. Insekter har et ydre hudskelet bestående af kitin og en krop delt i hoved, bryst og bagkrop. På hovedet sidder et par følehorn, mundværktøj og øjne. På brystet sidder tre par ben og ofte to par vinger. Det er langt den mest artsrige og diverse dyregruppe på Jorden med repræsentanter i næsten alle miljøer med undtagelse af havet. Der er beskrevet cirka 925.000 arter[1], men forskerne regner med, at der findes op mod 5 millioner forskellige insektarter.[2]
Faldet i biodiversiteten i vores levetid rammer også insekterne, se insektdøden.
En person, som beskæftiger sig med insekter, kaldes en entomolog.