En international svarkupon (fransk: coupon-réponse international, CRI; engelsk: international reply coupon, IRC) er en kupon som kan indløses mod et eller flere frimærker svarende til portoen for et brev af laveste vægtklasse til medlemslande af Verdenspostforeningen.[1]
Internationale svarkuponer blev indført i forbindelse med Verdenspostforeningens kongres i 1906,[2] og benyttes når afsenderen af kuponen ønsker at betale portoen for svarforsendelsen fra udlandet. Internationale svarkuponer købt efter den 1. januar 2002 har påtrykt en sidste gyldighedsdag, og alle medlemslande i Verdenspostforeningen - herunder også Danmark - er forpligtigede til at indløse internationale svarkuponer. Dette kan dog ikke ske på posthusene, men alene ved at sende svarkuponerne til PostNord, Kundelinjen/frimærker, Hedegårdsvej 88, 2300 København S. [1]
PostNord sælger ikke længere internationale svarkuponer, men kuponer kan købes online fra f.eks. Deutsche Post i Tyskland: https://www.deutschepost.de/de/b/briefe-ins-ausland/internationaler-antwortschein.html
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)