Irish Cup | |
---|---|
Land(e) | Nordirland |
Etableret | 1880 |
Første sæson | 1880-81 |
International turnering | UEFA Europa League |
Nuværende mestre | Linfield FC (43. titel) (2011-12) |
Flest mesterskaber | Linfield FC (43 titler) |
Hjemmeside | Irish FA |
Irish Cup 2016-17 |
Irish Cup er en pokalturnering for fodboldklubber under Nordirlands fodboldforbund, Irish Football Association, som afvikles en gang om året. Turneringen blev oprettet i 1880 og er dermed den fjerdeældste nationale pokalturnering (efter FA Cup etableret i 1871, Scottish Cup etableret i 1873 og Welsh Cup etableret i 1877). Indtil klubberne fra den irske fristat i 1921 brød ud af Irish Football Association, var Irish Cup den nationale pokalturnering for hele øen Irland.
I sæsonen 2015-16 deltog 129 klubber i turneringen, hvor vinderen kvalificerer sig til UEFA Europa League.
Turneringen har siden december 2015 været sponsoreret af Wellpark Brewery og afvikles pr. 2017 derfor under navnet Tennent's Irish Cup. Den har tidligere været sponsoreret af Nationwide Building Society, Bass Ireland Ltd og JBB Sports.