Ivan 4. af Rusland

Ivan IV
Ivan IV (af Viktor Vasnetsov 1897)
Personlig information
Kæle/øgenavn	Иван Грозный, Ivan the Terrible, Ivan Teribilul
Født	Иван Васильевич 25. august 1530, 15. august 1530 Kolomenskoje, Moskva, Rusland
Død	18. marts 1584 Moskva, Rusland
Dødsårsag	Forgiftning
Gravsted	Ærkeengelkatedralen
Far	Vasilij 3. af Moskva
Mor	Jelena Glinskaja
Søskende	Jurij af Uglitj
Ægtefæller	Anna Koltovskaja (1572-1575), Marfa Sobakina (1571-1571), Marija Nagaja (1580-1584), Maria Temrjukovna (1561-1569), Anastasija Romanovna Zakharjina-Jurjeva (1547-1560), Vasilisa Melentjeva (1576-1577), Anna Vasiljikova (1575-1576), Maria Dolgorukaja (1577-1577)
Børn	Ivan Ivanovitsj, Dmitrij Ivanovitj, Fjodor 1. af Rusland, Dmitrij Ivanovitsj, Vasilij Ioannovitj, Anna Ivanovna
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Zar af Rusland
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ivan den 4. af Rusland (russisk: Иван IV Васильевич, tr. Ivan IV Vasilevitj også kendt som Ivan den Grusomme; russisk: Ива́н Гро́зный, tr. Ivan Groznyj; født 25. august 1530, død 18. marts/28. marts (juliansk/gregoriansk kalender)^[1] 1584) var den første russiske hersker, som tog titlen zar. I Rusland er han også kendt som Ivan Vasiljevitj. Tilnavnet 'Den Grusomme' dækker fint, men skyldes en fejloversættelse af hans russiske tilnavn; en korrekt oversættelse er 'Gudsfrygts konge' eller 'den Frygtindgydende'.^[2][3][4] Det er i forskellige former et på den tid meget brugt tilnavn til en monark, som med magt udførte Guds vilje. Han regerede som storfyrste af Moskva fra 1533 til 1547 og som den første zar i Rusland fra 1547 til 1584.

Ivan var søn af Vasilij 3., der regerede Storfyrstendømmet Moskva, og blev i en alder af tre år udnævnt til storfyrste ved farens død. En gruppe af reformister ("Det valgte råd") støttede den unge storfyrste, og erklærede ham i 1547 som zar (kejser) af hele Rusland, da han var 16 år. Zar-Rusland var derved etableret med Moskva som den dominerende magt. Ivan 4.'s regeringstid var karakteriseret ved Ruslands omdannelse fra en middelalderstat til et imperium under zaren, men også af de enorme omkostninger, som denne transformation påførte landets befolkning og dets økonomi.

Ivan 4. reformerede det russiske samfund, herunder ved opdateringen af Ivans bedstefaders (Ivan 3.), lovbog Sudenik. Ved Ivan 4.'s opdatering af lovbogen til en ny Sudebnik i 1550 blev den russiske stats administration og organer styrket på bekostning af bojarernes og kirkens magt.

Som ung erobrede Ivan 4. khanaterne Kasan og Astrakhan. Efter at have konsolideret sn magt skilte Ivan sig af med sine rådgivere/formyndere i "Det valgte råd" og startede Den livlandske krig, som hærgede Rusland og resulterede i tabet af Livland og Ingermanland, men tillod ham at etablere større autokratisk kontrol over Ruslands adel, som han udrensede voldsomt og brutalt under 'opritsjninaen'. De senere år af Ivans regeringstid var præget af massakren i Novgorod og tatarernes nedbrænding af Moskva i maj 1571.

Nutidige kilder præsenterer forskellige beretninger om Ivans komplekse personlighed. Han er beskrevet som intelligent og hengiven, men også tilbøjelig til paranoia, raseri, og mental ustabilitet, en tilstand, der udviklede sig med alderen.^[5][6][7] I et anfald af vrede myrdede han sin ældste søn og arving, Ivan Ivanovitj. Dette efterlod hans yngre søn, den politisk inkompetente Fjodor Ivanovitj, til at arve tronen, en mand hvis styre og efterfølgende barnløse død førte direkte til slutningen af Rurik-dynastiet og begyndelsen af Forvirringens tid i Rusland.

1. ^ 28 March: This Date in History. Webcitation.org. Retrieved 7 December 2011
2. ^ "Иван Васильевич Грозный". www.hrono.ru. Hentet 2021-08-20.
3. ^ ""Иван Грозный — первый русский модернист"". Год Литературы (russisk). Hentet 2021-08-20.
4. ^ "Ioannes Severus dictus (1530–1584), inde ab anno 1533 magnus princeps Moscoviensis"[1].
5. ^ Shvidkovskiĭ, Dmitriĭ Olegovich (2007) Russisk arkitektur og vesten. Yale University Press. s. 147. ISBN 0300109121.
6. ^ Janov, p. 208
7. ^ Del Testa, David W. (2001) Government Leaders, Military Rulers and Political Activists. Greenwood Publishing Group. p. 91. ISBN 1573561533