J.P.E. Hartmann

J.P.E. Hartmann
Portræt af ukendt dato og kunstner.
Information
Født	Johan Peter Emilius Hartmann 14. maj 1805 København, Danmark
Oprindelse	Dansk
Død	10. marts 1900 (94 år) København, Danmark
Gravsted	Garnisons Kirkegård
Statsborger	Kongeriget Danmark
Ægtefælle	Emma Hartmann
Børn	Carl Hartmann, Emil Hartmann
Sprog	Dansk
Genre	Orgelværker Korværker
Beskæftigelse	Komponist Organist
Aktive år	1824 - 1900
Instrumenter
Orgel
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

J.P.E. Hartmann (kort for Johan Peter Emilius Hartmann; født 14. maj 1805 i København, død 10. marts 1900 sammesteds)^[1] var tredje generation i Hartmannslægten og en af Danmarks betydeligste komponister. Korværket Vølvens spådom er optaget i Kulturkanonen. Han var far til billedhuggeren Carl Hartmann og komponisten Emil Hartmann.

Skønt søn af en musiker og af en kantor var det meningen, at Hartmann skulle være embedsmand, men allerede som barn lærte han at spille både violin, klaver og orgel. C.E.F. Weyse bemærkede hans talent og fik udvirket, at han fik lov til at drive sin musik mere planmæssig. Sin musikalske debut fik han som 15-årig og fik ansættelse som organist allerede som 19-årig. Han færdiggjorde imidlertid sin uddannelse og fik også embedshverv som sekretær ved den borgerlige indrulleringskommission, hvilket hverv han beholdt til borgervæbningens afskaffelse. Men både hans ægteskab og en udlandsrejse bragte ham tilbage til musikken.

Hartmanns kompositioner var talrige - langt over hundrede - og yderst mangesidige, spændende fra melodier til sange og salmer over operaer til lejlighedsmusik, herunder til store begivenheder i samtiden, fx sørgekantater og/eller sørgemarcher over Frederik 6., Christian 8. og Frederik 7., Thorvaldsen, Oehlenschläger, Weyse, N.P. Nielsen, Orla Lehmann. En hel række kantater er skrevne for at fejre jubelfester og andre mindeværdige begivenheder i samtiden. Kendetegnende for hans kompositioner er hans originalitet.

Hartmann blev beæret med adskillige hædersbevisninger og regnes som den højest dekorerede danske komponist nogensinde. En statue af ham lavet af August Saabye blev i 1905 opsat på Sankt Annæ Plads i København.

1. ^ Hammerich, s. 924