Jakob Ellemann-Jensen | |
---|---|
Vicestatsminister | |
Embedsperiode 15. december 2022 – 23. oktober 2023 | |
Statsminister | Mette Frederiksen |
Del af | Regeringen Mette Frederiksen II |
Foregående | Posten etableret |
Efterfulgt af | Troels Lund Poulsen |
Økonomiminister | |
Embedsperiode 22. august 2023 – 23. oktober 2023 | |
Statsminister | Mette Frederiksen |
Del af | Regeringen Mette Frederiksen II |
Foregående | Troels Lund Poulsen |
Forsvarsminister | |
Embedsperiode 15. december 2022 – 22. august 2023 | |
Statsminister | Mette Frederiksen |
Del af | Regeringen Mette Frederiksen II |
Foregående | Morten Bødskov |
Efterfulgt af | Troels Lund Poulsen |
10. formand for Venstre | |
Embedsperiode 21. september 2019 – 23. oktober 2023 | |
Foregående | Lars Løkke Rasmussen Kristian Jensen (fungerende) |
Efterfulgt af | Troels Lund Poulsen (fungerende) |
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 15. september 2011 – 23. oktober 2023 | |
Efterfulgt af | Heidi Bank |
Valgkreds | Fyns Storkreds (2011–2015) Østjyllands Storkreds (2015-2023) |
Miljø- og fødevareminister | |
Embedsperiode 2. maj 2018 – 27. juni 2019 | |
Statsminister | Lars Løkke Rasmussen |
Del af | Regeringen Lars Løkke Rasmussen III |
Foregående | Esben Lunde Larsen |
Efterfulgt af | Lea Wermelin (miljø) Mogens Jensen (fødevarer) |
Personlige detaljer | |
Født | 25. september 1973 (51 år) Hørsholm, Danmark |
Politisk parti | Venstre (siden 2010) Ny Alliance (2007-2008) Venstre (1991/1992-2007) |
Ægtefælle(r) | Anne Marie Preisler (g. 2018) |
Børn | 4 |
Forældre | Alice Vestergaard Uffe Ellemann-Jensen |
Søskende | Claus Ellemann-Jensen Helene Ellemann-Jensen Karen Ellemann |
Uddannelsessted | N. Zahles Skole Copenhagen Business School |
Profession | Cand.merc.jur. |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Jakob Ellemann-Jensen (født 25. september 1973 i Hørsholm) er en dansk forhenværende politiker, minister og partiformand for Venstre. Inden han trak sig fra dansk politik i oktober 2023, nåede han at være vicestatsminister, forsvarsminister og økonomiminister i SVM-regeringen, ligesom han i perioden fra 2018-2019 var miljø- og fødevareminister. Han var medlem af Folketinget i perioden 2011-2023. Før han blev partiformand, var han politisk ordfører for Venstre 2015-2018 samt august-september 2019.
Ellemann-Jensen blev HA(jur.) 1999 og cand.merc.jur 2002. Han var fra 1999 til 2000 udsendt som kaptajn i den danske bataljon i Bosnien-Hercegovina. Han arbejdede derefter som jurist, inden han blev valgt ind i Folketinget for Venstre ved folketingsvalget i september 2011. Efter folketingsvalget i juni 2015 blev han Venstres politiske ordfører. I maj 2018 blev han udnævnt til miljø- og fødevareminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Som minister havde han vanskeligheder med at balancere mellem hensyn til miljøet og landbruget, og i en periode var han upopulær blandt landbrugsbaglandet i Venstre. I kølvandet på folketingsvalget i juni 2019, hvor Socialdemokratiet med Mette Frederiksen som formand fik regeringsmagten, blev Ellemann-Jensen i september 2019 uden modkandidater valgt som formand for Venstre efter Lars Løkke Rasmussen. Hans primære opgave blev at samle et splittet parti.
I valgkampen forud for folketingsvalget i november 2022 var Ellemann-Jensen statsministerkandidat og afviste konsekvent et forslag fra Mette Frederiksen om at danne regering med Socialdemokratiet. Historisk lange regeringsforhandlinger førte imidlertid i december 2022 til en koalitionsregering mellem Socialdemokratiet, Venstre og det nyoprettede parti Moderaterne, det første regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet i over 40 år. Ellemann-Jensen blev med sin baggrund i militæret gjort til forsvarsminister, og han blev Danmarks første officielle vicestatsminister. I februar 2023 sygemeldte han sig med stress efter et ildebefindende; han vendte tilbage 1. august 2023, denne gang som økonomiminister. Den 23. oktober 2023 valgte han efter længere tids dårlige meningsmålinger, personlig upopularitet og intern splittelse i partiet at forlade dansk politik.