James Jamerson | |
---|---|
Født | 29. januar 1936, 29. januar 1939 ![]() Charleston, South Carolina, USA ![]() |
Død | 2. august 1983 ![]() Los Angeles, Californien, USA ![]() |
Dødsmåde | Naturlige årsager ![]() |
Dødsårsag | Lungebetændelse, skrumpelever ![]() |
Gravsted | Woodlawn Cemetery ![]() |
Statsborger | USA ![]() |
Bopæl | Detroit og Los Angeles, USA |
Genre | Rhythm and blues ![]() |
Beskæftigelse | Bassist, musiker ![]() |
Medlem af | The Funk Brothers ![]() |
Aktive år | -1983 |
Pladeselskab | Motown Records ![]() |
Associeret med | The Funk Brothers, Earl Van Dyke Quartet |
Instrumenter | |
Basguitar, guitar, kontrabas ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
James Lee Jamerson (født 29. januar 1936, død 2. august 1983) var en amerikansk bassist. Han var ukrediteret bassist på de fleste af Motown Records' hits i 1960'erne og i begyndelsen af 1970'erne (Motown krediterede ikke deres studiemusikere på deres udgivelser før 1971), og anses i dag som en af de mest indflydelsesrige bassister i moderne musikhistorie. Han blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2000. Som studiemusiker medvirkede han på 30 Billboard #1 hits, og på omkring 70 R&B - #1 hits, mere end nogen anden bassist i begge kategorier.[1]
I Bass Player Magazines særudgave fra 2017 "100 Greatest Bass Players" blev Jamerson kåret som "Verdens bedste bassist".[2] I 2011 blev han af magasinet Paste beskrevet som den tredjemest undervurderede bassist nogensinde.[3]