Jelling Musikfestival | |
---|---|
Sted | Jelling, Danmark |
Aktive år | 1989 - |
Dato | Sidste weekend i maj |
Genrer | Rock, Alternativ rock, pop |
Scener | 5 |
Jelling Musikfestival (JMF) er en musikfestival, der foregår over fire dage i den sydjyske by Jelling. Festivalen foregår altid den sidste weekend i maj og havde i 2016 over 38.000 betalende gæster og cirka 4.000 frivillige hjælpere, det gør festivalen til den tredjestørste i Danmark.
Musikalsk dækker JMF overvejende genrerne Pop og Rock. Det typiske program indeholder 2-3 internationale navne, der sammen med flere etablerede danske navne trækker en række unge og nyere artister ind i rampelyset. For at understøtte dette fokus er JMF også hovedaktør bag talentkonkurrencen Quasar Rock, hvor vinderen automatisk får plads på det efterfølgende års program.[1]
Festivalen afvikles på Festivalpladsen i den vestlige ende af Jelling. Den afholdes af Festivalforeningen og støttes af Festivalfonden af 2006.
Festivalforeningen, der afholder festivalen, er momsfritaget og uddeler hele sit eventuelle overskud ud til velgørende formål.