Jeopardy! er et quiz-program på dansk TV 2 (1995-2005), TV3 (2014-2015) og på Kanal 5 (2024-). Deltagerne nåede frem til TV-optagelserne gennem quiz-konkurrencer landet over. Under selve konkurrencen blev de tre deltagere stillet spørgsmål i seks kategorier. Afhængigt af sværhedsgraden udløste rigtige besvarelser præmier på mellem 100 og 1.000 kroner. Den vundne præmiesum fulgte vinderen over i næste program, mod to nye konkurrenter, men nr. 2 og 3 fik mindre gevinster, sponsoreret af firmaer, det lod sig fx være rejser, gavekort eller elektronisk udstyr. Jeopardy adskilte sig fra andre quizzer i paratviden ved, at svaret ikke blev godkendt, med mindre det blev stillet som et spørgsmål. Det vil sige alle svar skulle starte med "hvad er/hvem er..."