Jernbaneloven af 20. marts 1918 - Lov nr. 185 om forskellige privatbaneanlæg - er en af de tre store jernbanelove fra 1894, 1908 og 1918, der indeholdt hjemmel til anlæg og drift af de fleste danske privatbaner.
Der kunne gives eneret til anlæg og drift af de i 1918-loven nævnte baner frem til 1. april 1935. Samme frist kom til at gælde for udestående projekter fra 1908-loven. Staten betalte halvdelen af anlægsomkostningerne, i enkelte tilfælde op til 2/3.
Kun 9 af 1918-lovens 42 projekter blev gennemført. I 1920'erne begyndte bilerne for alvor at give jernbanerne konkurrence, både på person- og godstrafikken. En jernbanekommission, der blev nedsat 12. maj 1923, skulle vurdere lovens projekter og nåede i sin betænkning fra 1925 frem til, at de fleste burde opgives pga. udsigt til en håbløs økonomi.[1]
- ^ Mogens Duus: Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors, bane bøger 2009, s. 30