Jiraiya

Jiraiya
Figur fra Naruto
Alder52 år
KønMand
BlodtypeB
Højde191,2 cm
Vægt87,5 kg
Ninja Information
Reg. ID002301
HjembyKonoha
Udviklings Data
Blev Genin6 år
Gennemførte Missioner
D-rang58
C-rang345
B-rang684
A-rang614
S-rang138
Cosplayer udklædt som Jiraiya

Jiraiya (自来也) er en fiktiv figur i manga- og anime-serien Naruto og er en noget speciel ninja, ikke alene fordi han er en af De Legendariske Tre Sannin, men også fordi han siden sin barndom har haft en stor fascination af det modsatte køn, hvilket oftest har bragt ham i store vanskeligheder, som da han blev grebet af Tsunade, hans tidligere holdkammerat, i at lure på pigerne på et kursted ved nogle varme kilder, hvor hun skadede ham dødeligt med sin umenneskelige styrke. Dette var den ene gang af i alt to gange, Jiraiya har været i alvorlig livsfare, hvor den anden gang skyldtes Uzumaki Naruto (hans seneste elev) og den nihalede Kyuubi fanget i kroppen på Naruto.

Efter den Tredje Hokages død, ønskede de ældre i landsbyen Konoha, at udnævne Jiraiya til Hokage, da der ikke var andre i hans rang-gruppe, udover den onde Orochimaru (som tidligere var hans holdkammerat, men nu var blevet en afhopper pga. sine ulovlige menneske-eksperimenter og derfor en eftersøgt kriminel) og den stærke medicin-ninja Tsunade (som havde forladt Konoha, for at prøve sin lykke som gambler – dog uden nogen form for held – og for at glemme tabet af sine kære og drikke smerten ved at føle sig utilstrækkelig væk). Jiraiya er en livsnyder, som udover sine skriblerier ynder at drikke Sake mens han opvartes af smukke kvinder, og ønskede derfor ikke at får det enorme ansvar, det er, at være Hokage. Dette førte til, at Jiraiya og Uzumaki Naruto fik en mission om at lokalisere Tsunade og overtale hende til at vende tilbage til Konoha med alle mulige metoder, så Jiraiya kunne fortsætte arbejdet på sine erotiske kærlighedsnoveller Icha Icha (イチャイチャ Icha Icha). Jiraiya er også kendt blandt de yngre ninjaer og især hos Uzumaki Naruto som Ero-Sennin (pervese eremit).


Inden Naruto Shippuuden afsnittene er der et spring i seriens handling på ca. 2,5 år, hvor Naruto og Jiraiya rejser rundt i verden og træner, samt prøver at finde informationer om Akatsuki og Orochimaru.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne